Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 707/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til ulvesikring af hegn og kompensation for ulveangreb på husdyr

BEK 707/2026 Art. 17

Kompensation for tab af og skade på husdyr

Van krachtOfficiële tekst

Kompensation for gentagne ulveangreb på husdyr med tab eller skade til følge er betinget af, at ejere af husdyrhold senest 7 dage efter det seneste angreb har påbegyndt ulvesikring af det hegn, der skal beskytte husdyrene. Ved gentagne angreb forstås to eller flere angreb inden for ét sammenhængende år. Angreb på ejere af husdyrholds folde, som finder sted inden for 7 dage og inden for en radius af 5 km fra et tidligere angreb, anses dog for at være ét enkelt angreb.

Stk. 2. Ulvesikring af hegnet, jf. stk. 1, anses for påbegyndt, hvis ejere af husdyrhold 1) har indgivet ansøgning om tilskud til ulvesikring af hegn, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, jf. §§ 5 og 7, 2) har påbegyndt indkøb af materialer til ulvesikringen eller 3) har påbegyndt selve ulvesikringen af hegnet, herunder opsætning af ekstra strømførende tråde.

Stk. 3. Hegnet, jf. stk. 2, skal opfylde de tekniske kriterier fastsat i bilag 1-5.

Stk. 4. I tilfælde af gentagne ulveangreb, hvor husdyrholder ikke kan fremvise dokumentation for påbegyndt ulvesikring, jf. stk. 2, inden for 7 dage efter det seneste ulveangreb, jf. stk. 1, kan Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø afslå efterfølgende ansøgninger om kompensation for skade på eller tab af husdyr.