BEK 695/2026 Art. 6
Forpligtelser for regionsrådet i forbindelse med behandlingstilbuddet
Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at regionen har modtaget henvisning efter § 1 meddele personen, om regionen kan tilbyde behandling inden for 1 måned og i bekræftende fald meddele en dato for første kontakt.
Stk. 2. Kan regionsrådet ikke tilbyde behandling inden for 1 måned (30 dage), jf. stk. 1, kan patienten blive behandlet vederlagsfrit på et privat behandlingssted, som efter reglerne i § 3 og §§ 7-9 har indgået aftale med region herom. Det private behandlingstilbud må ikke ligge i urimelig lang afstand fra patientens bopæl.
Stk. 3. Fristen beregnes fra den dato, hvor regionsrådet modtager en tilstrækkelig oplyst henvisning, til den dato, hvor patientens behandling påbegyndes.
Stk. 4. Ved fristen på 1 måned forstås 30 kalenderdage, inklusiv weekend- og helligdage. Dagen, hvor henvisningen modtages, regnes som dag 0, og dag 1 er således dagen efter, at henvisningen er modtaget af regionen.
Stk. 5. Retten til at vælge et privat behandlingssted efter § 6, stk. 2, bortfalder, hvis ventetiden på det private behandlingssted overstiger ventetiden på regionens behandlingssted.