BEK 687/2026 Art. 4
Modtagere af tilskud
Tilsagn om tilskud efter § 2, stk. 1, kan alene gives til private ejere af ubenyttede brønde eller boringer til indvinding af grundvand, herunder brønde og boringer, som ikke er sløjfet korrekt, jf. dog stk. 2. En privat ejer er i denne bekendtgørelse en fysisk person, som ejer brønden på tidspunktet for sløjfning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, den almene vandforsyning eller et vandsamarbejde, jf. § 48 og § 52 b, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v., kan efter aftale på vegne af en eller flere ejere ansøge om tilskud efter § 2, stk. 1, og er i så fald modtager af afgørelsen om tilsagn og af tilskuddet på vegne af ejeren eller ejerne.