Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 679/2026 · Bekendtgørelse om tredjepartsbetalinger m.v.

BEK 679/2026 Art. 12

Analyser fra tredjepart

Van krachtOfficiële tekst

En virksomhed kan kun opkræve et analysegebyr som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 2, litra a, hvis virksomheden har indgået aftale med kunden herom, herunder aftale om størrelsen af gebyret og den hyppighed, hvormed gebyret vil blive fratrukket kundens midler i løbet af året. Aftalens vilkår skal tillige fremgå af virksomhedens kundeaftale eller almindelige forretningsbetingelser.

Stk. 2. Analysegebyret skal være baseret på det analysebudget, som virksomheden har opstillet i medfør af § 11, stk. 1, nr. 2, litra b, og må ikke være knyttet til mængden eller værdien af transaktioner, der udføres på vegne af virksomhedens kunder.

Stk. 3. Det samlede beløb for modtagne analysegebyrer må ikke overstige analysebudgettet.

Stk. 4. Virksomheden skal have procedurer, der sikrer, at overskydende midler på analysebetalingskontoen videregives til kunden eller modregnes i analysebudgettet og det beregnede analysegebyr, der opkræves hos kunden for den følgende periode.

Stk. 5. Opkræver virksomheden et analysegebyr hos kunden samtidig med betaling for udførelsen af en transaktion, skal virksomheden angive gebyret som et separat identificerbart analysegebyr.