Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 672/2026 · Bekendtgørelse om import, salg og anvendelse af meget giftige og giftige stoffer og blandinger m.v., om opbevaring og anmeldelse af tyveri af visse stoffer og blandinger og om forbud mod vildledende udsagn ved markedsføring af stoffer og blandinger

BEK 672/2026 Art. 7

Import, salg og anvendelse af meget giftige og giftige stoffer og blandinger

Van krachtOfficiële tekst

En forening eller lignende kan i særlige tilfælde, hvor hensynet til kontrol eller til sikker omgang med meget giftige og giftige stoffer og blandinger taler herfor, få en tilladelse som nævnt i § 6, når dens medlemmer bruger stofferne eller blandingerne i forbindelse med aktiviteter i foreningens regi, selvom foreningen ikke selv virker som forhandler. Foreningen skal i så fald sørge for, at Miljøstyrelsen til enhver tid er i besiddelse af en opdateret liste over de forhandlere, som uden selvstændig tilladelse sælger de meget giftige og giftige stoffer og blandinger til foreningens medlemmer under foreningens tilladelse.

Stk. 2. Medlemmer af en forening eller lignende, der er i besiddelse af tilladelse fra Miljøstyrelsen, jf. stk. 1, er undtaget fra lovens § 24, stk. 1 og 2, for så vidt angår de meget giftige og giftige stoffer og blandinger, der er omfattet af foreningens tilladelse. Foreningen skal i så fald udlevere en udleveringskvittering til medlemmet. Udleveringskvitteringen skal være dateret og skal være underskrevet af medlemmet personligt.

Stk. 3. Miljøstyrelsen fastsætter nærmere vilkår i den i stk. 1 nævnte tilladelse, herunder om tidsbegrænsning, udleveringskvitteringens udformning og om foreningens indsamling og opbevaring af udleveringskvitteringer og anden dokumentation fra de forhandlere, der er omfattet af listen, jf. stk. 1, 2. pkt.