Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 672/2026 · Bekendtgørelse om import, salg og anvendelse af meget giftige og giftige stoffer og blandinger m.v., om opbevaring og anmeldelse af tyveri af visse stoffer og blandinger og om forbud mod vildledende udsagn ved markedsføring af stoffer og blandinger

BEK 672/2026 Art. 26

Straf og ikrafttræden

Van krachtOfficiële tekst

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at indberette de oplysninger, der kræves i en meddelelse, i strid med § 4, stk. 2, 2) undlader at indberette separate p-numre for hver opbevaringsadresse i strid med § 4, stk. 3, 3) importerer et stof eller en blanding i strid med § 5, 4) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter § 7, jf. lovens § 25, stk. 3, eller § 23, stk. 2, 5) undlader at forsyne rekvisitioner med de foreskrevne oplysninger eller at opbevare disse som foreskrevet i strid med § 13, stk. 1 eller 4, 6) undlader at udlevere opbevarede rekvisitioner til politiet ved salg af virksomheden i strid med § 13, stk. 2 og 3, 7) undlader at føre fortegnelse eller kartotek i strid med § 14, stk. 1, 8) undlader at registrere de foreskrevne oplysninger i fortegnelse, kartotek eller specificeret udskrift i strid med § 14, stk. 2, 9) undlader at opbevare fortegnelse, kartotek eller specificeret udskrift som foreskrevet eller undlader at forevise fortegnelse, kartotek eller specificeret udskrift på Miljøstyrelsens anmodning i strid med § 14, stk. 4, 10) anvender meget giftige og giftige stoffer og blandinger i strid med § 15, 11) overtræder lovens § 24, stk. 1 og 3, ved salg af stoffer eller blandinger med alvorlige langtidseffekter, jf. § 16 i denne bekendtgørelse, 12) undlader at give meddelelse i henhold til lovens § 25, stk. 2, ved fremstilling, anvendelse eller salg af stoffer eller blandinger med alvorlige langtidseffekter, jf. § 16 i denne bekendtgørelse, 13) tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse efter lovens § 25, stk. 3, til salg af stoffer eller blandinger med alvorlige langtidseffekter, jf. § 16 i denne bekendtgørelse, 14) opbevarer et stof eller en blanding i strid med § 17, stk. 1, § 19, stk. 1, eller § 20, stk. 1, 15) undlader at udpege en eller flere personer i strid med § 17, stk. 2, 16) undlader at opbevare stoffer og blandinger i særskilt og aflåst skab eller rum tydeligt mærket med advarselstavle eller opbevarer andre stoffer eller blandinger i skabet eller rummet i strid med § 17, stk. 3, 17) undlader at forsyne skabe, lokaler eller lignende med en advarselstavle i strid med § 17, stk. 4, 18) opbevarer stoffer eller blandinger i sådanne emballager, der kan give anledning til forveksling af indholdet i strid med § 18, stk. 1, 19) undlader at opbevare stoffer eller blandinger i den oprindelige emballage eller anden tilsvarende emballage i strid med § 18, stk. 2, § 18, stk. 4, § 19, stk. 3, eller § 20, stk. 2, 20) undlader at opbevare stoffer eller blandinger mindst 1,5 m over gulvhøjde i strid med § 19, stk. 2, 21) undlader at indgive anmeldelse af tyveri eller at meddele oplysninger i strid med § 21, stk. 1-4, eller 22) anvender udsagn i strid med § 22.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på menneskers eller husdyrs liv eller sundhed eller fremkaldt fare derfor, 2) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor eller 3) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, herunder ved besparelser, for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. For overtrædelse af § 13, stk. 1 og 2, § 14, stk. 1, 2 og 4, § 17, stk. 1-4, § 18, stk. 1, 2 og 4, § 19, stk. 1-3, og § 20 kan der pålægges en producent, en importør, en virksomhedsejer eller en bruger bødeansvar, uagtet overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 4. For overtrædelse af § 13, stk. 1 og 2, jf. § 16, og § 14, stk. 1, 2 og 4, jf. § 16, kan der pålægges en producent, en importør, en virksomhedsejer eller en bruger bødeansvar, uagtet overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.