BEK 654/2026 · Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2026/2027
BEK 654/2026 Art. 23
Fradrag af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet
Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af den fiberfraktion, der er fremkommet ved forarbejdning af den organiske gødning på virksomheder tilmeldt Register for Udlednings- og Gødningsregnskab, skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i udlednings- og gødningsregnskabet dokumenteres.
Stk. 2. Dokumentationen skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstof- og fosforindholdet. Analysen skal foretages på baggrund af repræsentative prøver.
Stk. 3. Forarbejdningsanlægget skal opgøre den leverede mængde forarbejdede organiske gødning, som analysen gælder for.