BEK 640/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter
BEK 640/2026 Art. 36
Fælles bestemmelser
Ved tilsagn til etablering af vand- og klimaprojekter, jf. kapitel 3, har lodsejerne mulighed for: 1) Jordfordeling og køb af projektjord, jf. lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven). 2) Engangskompensation, jf. bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter. 3) Kompensation for værditab, jf. bekendtgørelse om kompensation for tab af markedsværdi på arealer ved ekstensivering i forbindelse med vand- og klimaprojekter og klima-, lavbunds-, kvælstofvådområde- og fosforvådområdeprojekter.
Stk. 2. Jordfordeling og statslige opkøb efter stk. 1, nr. 1, foretages af styrelsen, jf. lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven).
Stk. 3. Engangskompensation efter stk. 1, nr. 2, og kompensation for værditab efter stk. 1, nr. 3, administreres af styrelsen efter reglerne i de respektive bekendtgørelser.