Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 640/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter

BEK 640/2026 Art. 30

Fælles bestemmelser

Van krachtOfficiële tekst

Ved etablering af vand- og klimaprojekter, jf. kapitel 3, er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte varige skilte eller tavler, hvis de samlede offentlige udgifter overstiger 3.600.000 kr. Skiltene eller tavlerne skal 1) opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden, 2) være læsbare, 3) være vind- og vejrbestandige, 4) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater, samt en kort beskrivelse af projektet, 5) vise EU-logoet, jf. bilag 6, og 6) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union ved at angive teksten »Finansieret af Den Europæiske Union« eller »Medfinansieret af Den Europæiske Union«. Teksten skal være skrevet fuldt ud og anbragt ved siden af logoet.

Stk. 2. Tilsagnshaver er forpligtet til at skilte, hvis tilsagnshaver har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, ved at informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater, en kort beskrivelse af projektet samt ved at fremhæve den finansielle støtte fra Den Europæiske Union.

Stk. 3. Hvis projektet omfatter dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af projektet, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte på materialet ved at 1) informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater, samt en kort beskrivelse af projektet, 2) vise EU-logoet, jf. bilag 6, og 3) fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union ved at angive teksten »Finansieret af Den Europæiske Union« eller »Medfinansieret af Den Europæiske Union«. Teksten skal være skrevet fuldt ud og anbragt ved siden af logoet.

Stk. 4. Skiltning efter stk. 1 skal ske, så snart projektet fysisk påbegyndes og indtil datoen for slutudbetaling. Skiltning efter stk. 2 og 3 skal ske senest tre måneder efter tilsagnsdatoen og indtil datoen for slutudbetaling.

Stk. 5. Hvis de samlede offentlige udgifter ikke overstiger den i stk. 1 anførte beløbsgrænse på datoen for modtagelse af tilsagn om tilskud, skal der skiltes senest 30 dage efter at tilsagnsbeløbet forhøjes, jf. § 38, og beløbsgrænsen nås og indtil datoen for slutudbetaling.