Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 640/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter

BEK 640/2026 Art. 14

Etablering af EU-finansierede vand- og klimaprojekter

Van krachtOfficiële tekst

Ansøgning om tilsagn om tilskud til etablering af vand- og klimaprojekter kan indgives i perioden 12. august til og med 30. september 2026 eller 3. november 2026 til og med 23. februar 2027.

Stk. 2. Styrelsen kan i særlige tilfælde fravige fristerne i stk. 1, hvis ansøger har været ude af stand til at overholde disse grundet en af følgende dokumenterede omstændigheder: 1) It-fejl, der skyldes et af styrelsens it-systemer eller andet relevant, tilknyttet it-system. 2) Force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, som omhandlet i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021. 3) Handlinger eller undladelser, der er foretaget i god tro, som omhandlet i artikel 59, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021.

Stk. 3. Dispensation i tilfælde af it-fejl, jf. stk. 2, nr. 1, er betinget af, at ansøger 1) senest fem arbejdsdage efter at være blevet bekendt med forholdet, skriftligt giver styrelsen meddelelse om it-fejlen vedlagt dokumentation herfor, og 2) senest syv dage efter, at styrelsen har underrettet ansøger om, at fejlen er ophørt, indsender ansøgning om tilsagn om tilskud til etablering af vand- og klimaprojekter.

Stk. 4. Dispensation i tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder, jf. stk. 2, nr. 2, er betinget af, at ansøger eller dennes stedfortræder senest 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor ansøger eller dennes stedfortræder er i stand til at give en sådan meddelelse, jf. § 54, fremsender skriftlig meddelelse til styrelsen vedlagt dokumentation for begivenhedens indtrædelse.