Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 640/2026 · Bekendtgørelse om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter

BEK 640/2026 Art. 1

Anvendelsesområde m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Bekendtgørelsen finder anvendelse for tilskud til forundersøgelser af og etablering af projekter med følgende arealomlægningsindsatser: 1) Vand- og klimaprojekter. 2) Kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter.

Stk. 2. EU-finansierede vand- og klimaprojekter omfatter følgende indsatser: 1) VKP-kvælstofvådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof. 2) VKP-lavbundsprojekter til reduktion af drivhusgasudledning, til fjernelse af kvælstof og til forbedring af natur. 3) VKP-fosforvådområdeprojekter til fjernelse af fosfor. 4) VKP-projekter om restaurering af ådale til forbedring af fysiske forhold i vandløb, til fjernelse af kvælstof og til reduktion af drivhusgasudledning.

Stk. 3. Nationalt finansierede kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter omfatter følgende indsatser: 1) KLA-lavbundsprojekter til reduktion af drivhusgasudledning. 2) KLA-kvælstofvådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof.

Stk. 4. Der kan i nationalt finansierede kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter efter stk. 3 indgå hensyn, der understøtter natur, miljø og klimatilpasning.

Stk. 5. Vand- og klimaprojekter og kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter, jf. stk. 2 og 3, er ikke omfattet af rydningspligt efter lov om drift af landbrugsjorder.

Stk. 6. Tilskud til forundersøgelser finansieres med nationale midler og ydes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af 13. februar 2026, SA. 119017 (2025/N) i medfør af EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, jf. EU-Tidende 2022, nr. C 485, side 1.

Stk. 7. Tilskud til etablering af vand- og klimaprojekter, jf. § 1, stk. 2, finansieres med EU-midler via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og delvist af nationale midler.

Stk. 8. Tilskud til etablering af kvælstofvådområde- og lavbundsprojekter, jf. § 1, stk. 3, finansieres med nationale midler og ydes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse af 13. februar 2026, SA. 119017 (2025/N) i medfør af EU-retningslinjerne for statsstøtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, jf. EU-Tidende 2022, nr. C 485, side 1.