BEK 627/2026 · Bekendtgørelse om Ét Kontaktpunkt
BEK 627/2026 Art. 3
Formål og anvendelsesområde
Bekendtgørelsen finder anvendelse for følgende dataansvarlige myndigheder og private virksomheder, som videregiver sundhedsdata og andre relevante data: 1) De myndigheder, som Digital Sundhed Danmark indgår aftale med om, at Ét Kontaktpunkt skal varetage hele eller dele af sagsbehandlingen af ansøgningen. Det offentliggøres på Ét Kontaktpunkts hjemmeside hvilke myndigheder, der er indgået aftale med. 2) Alle private, kommunale, regionale og statslige sundhedsfaglige behandlingssteder, som er registreret i Behandlingsstedsregistret, som føres af Styrelsen for Patientsikkerhed.