Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 622/2026 · Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2027

BEK 622/2026 Art. 12

Van krachtOfficiële tekst

For de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen indberetning til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beregnede tilskud og udligning opgøres i hele 1.000 kr. og afrundes af Økonomi- og Indenrigsministeriet til et med 12 deleligt beløb.

Stk. 2. Økonomi- og indenrigsministeren kan korrigere en kommunes beregning af tilskud og udligning efter stk. 1, såfremt beregningen ikke er foretaget korrekt.

Stk. 3. For de kommuner, hvor der efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner foretages en foreløbig afregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens egen beregning ved budgetvedtagelsen, skal den endelige beregning af tilskud og udligning, jf. § 24, stk. 7, i lov om generelle tilskud og udligning for kommuner, ske på baggrund af kommunens samlede udgiftsbehov som summen af antal indbyggere i kommunen i de enkelte aldersgrupper ganget med enhedsbeløbet for hver aldersgruppe i tilskudsåret, jf. bilag 3.