BEK 603/2026 · Bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer
BEK 603/2026 Art. 10
Planlægning og tilrettelæggelse
Hvis ansatte fra fremmed virksomhed udfører arbejde på området, skal det i et tillæg til vurderingen efter § 3 fastlægges, hvorledes samarbejdet om sikkerhed og sundhed organiseres. Det skal herunder sikres, at der sker koordination af sikkerhedsforanstaltningerne og om nødvendigt fastsættes fælles arbejdsforskrifter og forholdsregler. Endvidere skal beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner efter reglerne i bekendtgørelse om arbejdets udførelse samordnes i nødvendigt omfang.
Stk. 2. I tillægget skal endvidere gives sådanne oplysninger om arbejdsstedets indretning og drift, at de fremmede arbejdsgivere kan tilrettelægge og udføre arbejdet under overholdelse af deres pligter efter denne bekendtgørelse og arbejdsmiljølovgivningen i øvrigt.