Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 598/2026 · Bekendtgørelse om lægeundersøgelser ved arbejde, der kan medføre udsættelse for ioniserende stråling

BEK 598/2026 Art. 7

Van krachtOfficiële tekst

Direktøren for Arbejdstilsynet kan efter forhandling med Sundhedsstyrelsen fastsætte nærmere regler om de i §§ 2-4 nævnte lægeundersøgelser m.v.

Stk. 2. Den læge, der foretager undersøgelse i henhold til § 2, indsender erklæring om undersøgelsen til Arbejdstilsynet og orienterer de undersøgte om resultatet. Arbejdstilsynet meddeler den pågældende arbejdsgiver eller, såfremt arbejdet ikke skal udføres for en arbejdsgiver, den undersøgte, om arbejdet kan påbegyndes.

Stk. 3. Den læge, der foretager undersøgelse m.v. i henhold til § 3 og § 4, indsender erklæring om undersøgelsen m.v. til Arbejdstilsynet og orienterer de undersøgte om resultatet. Resultatet af undersøgelsen m.v. af ansatte må ikke overlades til arbejdsgiveren. Arbejdstilsynet træffer beslutning om eventuelt nødvendige foranstaltninger, om fornødent efter forhandling med Sundhedsstyrelsen.

Stk. 4. Den læge, der forestår undersøgelserne efter bekendtgørelsen skal opbevare resultaterne og optegnelser, der ligger til grund herfor, indtil personen er fyldt eller ville være fyldt 75 år, dog i mindst 30 år efter den pågældendes ophør med arbejdet, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmedicinske undersøgelser efter lov om arbejdsmiljø.