BEK 596/2026 · Bekendtgørelse om Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter
BEK 596/2026 Art. 4
Når Havarikommissionen har afsluttet sin undersøgelse, udarbejder den en rapport om undersøgelsens resultater og Havarikommissionens vurderinger. Rapporten skal indeholde en udtalelse om eventuelle forholdsregler og anbefalinger til forebyggelse af større ulykker eller hændelser af samme eller lignende art.
Stk. 2. Havarikommissionen sender rapporten til beskæftigelsesministeren og ministeren for samfundssikkerhed og beredskab og offentliggør samtidig hermed rapporten i en ikke-fortrolig udgave.
Stk. 3. En sammenfatning af resultaterne i henhold til stk. 1 stilles til rådighed for Europa-Kommissionen ved undersøgelsens afslutning eller, hvis der rejses straffesag, ved retssagens afslutning.