Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 594/2026 · Bekendtgørelse om adgangsveje til elevatorer, rulletrapper og lignende maskiner

BEK 594/2026 Art. 2

Van krachtOfficiële tekst

I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Adgangsveje: Områder, der giver adgang til døre m.v. til skakt, maskineri og dertil knyttede anordninger samt andre lignende områder, der hører til elevatoren, rulletrappen eller den lignende maskine. 2) Elevatordirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/33/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om elevatorer og sikkerhedskomponenter til elevatorer (omarbejdning), eller den til enhver tid gældende EU-retsakt for elevatorer. 3) Elevator: Løftemateriel, der betjener fastlagte niveauer ved hjælp af en elevatorstol, som bevæger sig langs faste styreskinner med en hældningsgrad på over 15 grader i forhold til det vandrette plan, eller løftemateriel, som bevæger sig ad en fuldstændig fast bane, selv om den ikke bevæger sig langs faste styreskinner, og som er beregnet til at transportere: a) personer, b) personer og gods, eller c) gods alene. 4) Godselevator: Fast installerede elevatorer, som er forudsat anvendt udelukkende til transport af gods, og hvor betjeningspanelet er utilgængeligt fra elevatorstolen. 5) Rulletrappe: Et mekanisk drevet transportapparat, hvor transportorganet består af kontinuerligt gående trinbånd eller paletter, der bevæger sig i op- eller nedadgående retning. 6) Rullefortov: Et mekanisk drevet transportapparat, hvor transportorganet består af kontinuerligt gående trinløst bånd eller trinløse paletter, der bevæger sig i op- eller nedadgående retning eller vandret. 7) Løfteplatform til persontransport: Løftemateriel, der betjener fastlagte niveauer ved hjælp af en elevatorstol, lad eller lignende med en hastighed på 0,15 m/s eller derunder, og som er beregnet til at transportere: a) personer, eller b) personer og gods. 8) Trappeløbselevator til persontransport: Løfteanordning til persontransport, siddende, siddende i kørestol eller stående, på en styret vogn eller et lad, der bevæ‍ger sig langs et trappeløb eller anden tilgængelig flade med en maksimal stigning på 75 grader. 9) Tandhjulsbane til persontransport: Et transportapparat på en bane, hvor fremdriften sker ved, at tandhjul griber ind i en tandstang i sporet. 10) Paternosterelevator: Et apparat, der betjener fastlagte niveauer ved hjælp af en kæde med åbne kabiner, der langsomt cirkulerer rundt i en fastlagt bane uden stop, og som er beregnet til at transportere personer.