BEK 593/2026 · Bekendtgørelse om toldbehandling
BEK 593/2026 Art. 40
Toldbehandling af befordringsmidler
Føreren af et skib eller luftfartøj skal bekræfte de oplysninger om befordringsmidlet og ladning m.v., som afkræves i henhold til toldlovens § 17, stk. 1, ved fremlæggelse af skibspapirer, rejsejournaler eller registreringspapirer samt ladningsdokumenter m.v.
Stk. 2. Skatteforvaltningen kan nægte adgang til og udgang fra befordringsmidlet samt tilførsel eller fraførsel af varer, indtil inkvirering er afsluttet. Skatteforvaltningen kan endvidere forbyde, at befordringsmidlet forlader inkvireringsstedet, indtil inkvireringen er afsluttet.