BEK 593/2026 · Bekendtgørelse om toldbehandling
BEK 593/2026 Art. 26
Eksport af varer
Skatteforvaltningen er udførselskontrollerende myndighed.
Stk. 2. Ved eksport af varer skal klarereren eller dennes repræsentant forud for eksporten afgive en elektronisk eksportangivelse til Skatteforvaltningen på den måde og i det format, som Skatteforvaltningen fastsætter. Adgang til Skatteforvaltningens elektroniske eksportsystem sker efter forudgående tilladelse fra Skatteforvaltningen. I tilfælde af misbrug af systemadgang, kan Skatteforvaltningen udelukke fortsat systemadgang. Skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde give tilladelse til at anvende andre metoder end en elektronisk angivelse til indgivelse af eksportangivelsen.
Stk. 3. Varerne frigives til eksport af den udførselskontrollerende myndighed, som efter frigivelsen i særlige tilfælde kan danne et eksportledsagedokument, som følger varerne, og som kan fremvises for toldmyndighederne ved udpassagetoldstedet i EU.