BEK 592/2026 · Bekendtgørelse om anvendelse og tekniske krav til seriel operatørmåling
BEK 592/2026 Art. 10
Elprodukter, der alene tilbydes til serielle operatørmålepunkter, er ikke omfattet af pligten efter elforsyningslovens § 6 b, stk. 1, til på anmodning og mod betaling at levere elproduktet til alle husholdningsforbrugere inden for de netområder, hvor elhandelsvirksomheden tilbyder elproduktet.
Stk. 2. En aftale om levering af elektricitet til et serielt operatørmålepunkt kan opsiges eller ophæves af en elhandelsvirksomhed efter de almindelige obligationsretlige regler. Elleveringsbekendtgørelsens bestemmelser i §§ 30-33 om sikkerhedsstillelse og ophævelse af aftaler finder ikke anvendelse på aftaler om levering af elektricitet til et serielt operatørmålepunkt.
Stk. 3. Ophæver eller opsiger en elhandelsvirksomhed sit aftaleforhold med en elkunde på et serielt operatørmålepunkt, indberetter virksomheden ophævelsen eller opsigelsen af aftaleforholdet til datahub.