BEK 588/2026 Art. 21
Undtagelser for køretøjer som anvendes til privat brug
Ejeren eller brugeren af vare- eller personbiler, som anvendes til privat brug, kan opnå undtagelse fra kravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, nr. 1, når køretøjet anvendes til befordring i forbindelse med behandling på hospital eller hos speciallæge med adresse inden for en miljøzone.
Stk. 2. Et køretøj skal være registreret, jf. § 27, senest ved udgangen af andet døgn efter kørslen, for at være undtaget efter stk. 1.