BEK 584/2026 · Bekendtgørelse om beregning af og fradrag i fleksløntilskud
BEK 584/2026 Art. 4
Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud i den følgende måned på baggrund af beregning af og fradrag i tilskuddet efter §§ 3-13.
Stk. 2. Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst i indkomstregisteret, beregnes fleksløntilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt. Der skal efterfølgende ske regulering af fleksløntilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt og anden indtægt, jf. §§ 5-11.
Stk. 3. Lønindtægter, der dækker arbejde, der udføres over flere måneder, kan fordeles månedsvis over denne periode.
Stk. 4. Der skal ske efterregulering af fleksløntilskuddet, hvis lønindtægten og andre indtægter efter §§ 3-13 efterfølgende ændres. Efterregulering kan foretages for en periode på op til 12 måneder.
Stk. 5. Løn og andre indtægter efter §§ 3-13, som udbetales i måneden efter fleksjobbet er ophørt, og hvor personen ikke påbegynder et nyt fleksjob, skal ikke fradrages i ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d, medmindre der er tale om lønindtægter efter stk. 3.