Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 582/2026 · Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer

BEK 582/2026 Art. 18

Foranstaltninger

Van krachtOfficiële tekst

For stoffer, materialer og arbejdsprocesser, som i bilag 1 og 2 er mærket med ”*” skal arbejdet foregå i lukkede anlæg, hvis det ikke er teknisk muligt at erstatte stoffet, materialet eller arbejdsprocessen med ikke farlige eller mindre farlige stoffer, materialer eller arbejdsprocesser.

Stk. 2. Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende et lukket system, skal det sikres, at arbejdstagernes eksponering for kræftfremkaldende stoffer, mutagene stoffer eller reproduktionstoksiske stoffer uden nedre grænse nedsættes til et så lavt niveau, som det er teknisk muligt.

Stk. 3. Hvis det ikke er teknisk muligt at anvende eller fremstille et reproduktionstoksisk stof med nedre grænse i et lukket system, skal det sikres, at risikoen i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for stoffet reduceres til et minimum.

Stk. 4. For så vidt angår andre reproduktionstoksiske stoffer end reproduktionstoksiske stoffer uden nedre grænse og reproduktionstoksiske stoffer med nedre grænse, skal der anvendes et lukket system som beskrevet i stk. 3. I sådanne tilfælde skal der, når den i § 10 omhandlede kemiske risikovurdering foretages, tages behørigt hensyn til, at der muligvis ikke findes et sikkert niveau af eksponering for arbejdstagernes sundhed for et sådant reproduktionstoksisk stof og der skal fastsættes passende foranstaltninger i denne henseende.

Stk. 5. Ved reproduktionstoksisk stof uden nedre grænse forstås et reproduktionstoksisk stof, for hvilket der ikke findes noget sikkert eksponeringsniveau for arbejdstagernes sundhed, og som i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet er angivet som sådan. Ved reproduktionstoksisk stof med nedre grænse forstås et reproduktionstoksisk stof, for hvilket der kan fastsættes et eksponeringsniveau, hvorunder der ikke er nogen risici for arbejdstagernes sundhed, og som i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet er angivet som sådan.

Stk. 6. Fastsatte grænseværdier skal overholdes, jf. bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer (kemiske agenser) i arbejdsmiljøet.