BEK 581/2026 · Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
BEK 581/2026 Art. 12
Forebyggelsesprincipper
I det omfang, det følger af arbejdspladsvurderingen efter § 6, skal påvirkning fra farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses mest muligt i forbindelse med arbejdets udførelse, jf. §§ 13-15 og § 17, stk. 1 1) ved at mængden af farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet, 2) gennem indretning af arbejdsstedet, 3) ved brug af tekniske hjælpemidler, 4) ved at begrænse antallet af ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og materialer, til et minimum, 5) gennem egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen af farlige stoffer og materialer, 6) ved passende foranstaltninger med hensyn til personlig hygiejne, 7) ved passende rengøring af overflader, og 8) ved brug af egnede personlige værnemidler.