Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 580/2026 · Bekendtgørelse om konditionalitet og social konditionalitet for 2026

BEK 580/2026 Art. 1

Van krachtOfficiële tekst

Reglerne om konditionalitet og social konditionalitet finder anvendelse for fysiske og juridiske personer, som søger om tilskud i 2026 efter en eller flere af de ordninger, som er omhandlet i følgende bekendtgørelser: 1) Bekendtgørelse nr. 1363 af 25. november 2025 om grundbetaling m.v. til landbrugere for 2026. 2) Bekendtgørelse nr. 1325 af 29. november 2024 om ko- og slagtepræmie. 3) Bekendtgørelse nr. 1381 af 27. november 2025 om tilskud til bio-ordninger for 2026. 4) Bekendtgørelse nr. 131 af 23. januar 2026 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler for planperioden 2026/2027 m.v. 5) Bekendtgørelse 1350 af 25. november 2025 om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.

Stk. 2. Reglerne om konditionalitet og social konditionalitet finder i tilsagnsperioden anvendelse for fysiske og juridiske personer, som i 2026 er tilsagnshavere efter en eller begge de ordninger med tilskud som engangsbeløb og flerårige forpligtelser, som er omhandlet i følgende bekendtgørelser: 1) Bekendtgørelse nr. 1296 af 29. november 2024 om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter. 2) Bekendtgørelse nr. 214 af 1. marts 2024 om tilskud til biodiversitetsskov i 2024 og 2025. 3) Bekendtgørelse nr. 130 af 23. januar 2026 om tilskud til permanent ekstensivering.

Stk. 3. Reglerne om konditionalitet og social konditionalitet finder anvendelse for fysiske og juridiske personer, som søger om tilskud i 2026 efter en eller flere af de ordninger, som er omhandlet i § 1 i bekendtgørelse nr. 1430 af 1. december 2025 om supplerende bestemmelser om konditionalitet og social konditionalitet for tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og fastholdelse af vådområder m.v. og tilsagn om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift og skov med biodiversitetsformål.

Stk. 4. Reglerne om konditionalitet og social konditionalitet finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, der er tilknyttede virksomheder, jf. § 5, stk. 2-4, i bekendtgørelse nr. 1341 af 21. november 2025 om ansøgninger m.v. for landbrugere i Tast selv.