Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 566/2026 · Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate

BEK 566/2026 Art. 5

Generelle rådighedsbetingelser

Van krachtOfficiële tekst

En person, der er aktivitetsparat, bortset fra en person, der er omfattet af § 6, nr. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kunne overtage rimeligt arbejde med dags varsel.

Stk. 2. Personen skal kunne overtage arbejde ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at personen er henvist til arbejdet af kommunen eller anden aktør, medmindre personen henvises til arbejdet med tiltrædelse samme dag.

Stk. 3. En person skal kunne og ville møde til samtaler, tilbud m.v., jf. § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, dagen efter, at personen har modtaget indkaldelse hertil fra kommunen eller anden aktør.

Stk. 4. Personen skal kunne møde i tilbuddet dagen efter, at tilbuddet er modtaget med digital post fra kommunen eller med almindelig post, hvis personen er fritaget fra at modtage digital post, jf. kapitel 3 i bekendtgørelse om forvaltning af Digital Post fra offentlige afsendere. Tilbud, der er givet i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at personen er gjort opmærksom på tilbuddets startdato på anden vis, f.eks. ved en helhedsorienteret plan, brev eller telefon, kan dog igangsættes på et andet tidspunkt.