BEK 566/2026 Art. 1
Område og begreber
Denne bekendtgørelse omfatter personer, der ansøger om eller modtager hjælp, herunder supplerende hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik, og som ansøger om eller modtager hjælpen som aktivitetsparate.
Stk. 2. Hjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik ydes af kommunen i form af kontanthjælp efter §§ 16-20, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af et program efter integrationsloven.