BEK 563/2026 Art. 24
Opgørelse af kommunernes finansieringsbeløb
Det særlige fleksbidrag fra staten, jf. § 4, stk. 3, beregnes pr. måned. Det særlige fleksbidrag beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen modtager 20 pct. i refusion fra staten af udbetalt fleksløntilskud i en eller flere uger inden for en kalendermåned.
Stk. 2. Ved beregningen af det særlige fleksbidrag anvendes den lønindtægt fra fleksjobbet og evt. anden lønindtægt, som er indberettet til indkomstregisteret for den periode beregningen omfatter.
Stk. 3. Er der i indkomstregisteret ikke indberettet en lønindtægt for perioden, skal den senest kendte indberettede lønindtægt for forudgående måneder anvendes. Er der ikke lønoplysninger for en periode i indkomstregisteret, beregnes og udbetales det særlige fleksbidrag ikke.
Stk. 4. Lønnen er før skat og arbejdsmarkedsbidrag fratrukket personens eget bidrag til ATP.