Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 561/2026 · Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

BEK 561/2026 Art. 27

Kommunens registrering og indberetning vedrørende afholdte samtaler og visitation m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Ved alle samtaler registreres og indberettes følgende oplysninger: 1) Identifikationsoplysninger for personen. 2) Dato for samtalens afholdelse. 3) Samtaletypen. 4) Samtaleformen (om borger deltager personligt, digitalt, telefonisk m.v.). 5) For jobsamtaler og integrationssamtaler: Aftalen mellem personen og kommunen om det fortsatte kontaktforløb m.v. efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 41, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, samt en særlig indsats efter bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 41, stk. 1, 2. pkt. Alle aftaler, der er forpligtigende for borgeren fremadrettet, skal fremgå af aftalen for den senest afholdte samtale af ovennævnte typer. 6) For fleksjobopfølgningssamtaler: Aftalen mellem personen og kommunen om det fortsatte kontaktforløb m.v. efter § 121 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 7) For jobsamtaler efter § 33, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats: Status for arbejdsløshedskassens deltagelse. 8) For andre samtaletyper: Eventuelle praktiske aftaler om det videre forløb bortset fra aftaler og planer omfattet af kapitel 10. Aftaler, der er forpligtende for borgeren, må ikke fremgå af disse samtaletyper. 9) For personer i kontaktgruppe 2, 12, 17 og 27: Resultatet af visitationsvurderingen i form af visitationsgruppen, hvis visitationsvurderingen resulterer i en anden visitationsgruppe end den senest registrerede. 10) Deltagere i samtalen med angivelse af navn og rolle (a-kassekonsulent, mentor, støtte-/kontaktperson, bisidder, partrepræsentant, handicaphjælper, tolk eller anden deltager) og formen for deltagelsen (personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde).

Stk. 2. Visitationsgruppen har virkning fra registreringsdatoen.

Stk. 3. Anmodninger om tidlig opfølgning registreres og indberettes som en persongruppemarkering. Der anvendes persongruppemarkeringen: Tidlig opfølgning - fast track.

Stk. 4. For personer i kontaktgruppe 1 registreres, hvis kommunen vurderer, at cv-oplysningerne ikke længere er fyldestgørende. Oplysningen videregives til personens arbejdsløshedskasse, jf. § 146 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. For personer i kontaktgruppe 1 videregives oplysningerne om jobsamtaler, jobsamtaler efter § 33, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, anden samtale, informationsmøde uden mødepligt og informationsmøde med mødepligt til borgerens arbejdsløshedskasse.

Stk. 6. De registrerede afholdte samtaler vises for borgeren på Jobnet.