BEK 556/2026 Art. 18
Hvis elevens forældre anmoder skolen om oplysning om indholdet af opgaverne i en test, som eleven har aflagt, og om elevens svar på opgaverne i testen, jf. folkeskolelovens § 13, stk. 1, udleverer skolen disse oplysninger til forældrene som et led i understøttelsen af undervisningen af eleven. Udleveringen kan ske i form af en papirkopi til eleven eller digitalt via et system, som anvendes til kommunikation til eleven, og som forældrene har adgang til. Udlevering kan tilsvarende ske i forbindelse med skole-hjem-samtalen. Udleveringen må tidligst ske, når testperioden for gennemførelsen af den pågældende test er slut og senest den sidste skoledag i det skoleår, hvor eleven afslutter grundskolen.
Stk. 2. Skolen skal i forbindelse med udleveringen oplyse eleven og forældrene om, at opgaverne er omfattet af ophavsret og derfor ikke må gøres tilgængelige for andre.