BEK 555/2026 Art. 1
Bekendtgørelsen finder anvendelse på bygge- og anlægsprojektet vedrørende etablering af midlertidig indkvartering m.v. på Bangsbo Kaserne på den ejendom i Frederikshavn Kommune, som fremgår af bilag 1.
Stk. 2. Projektet efter stk. 1 omfatter bygge- og anlægsarbejde, herunder etablering af pavillonbebyggelse til brug for midlertidig indkvartering, en mellembygning og et linneddepot samt forsyningsledninger og nedsivningsanlæg til regnvandshåndtering.