Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 554/2026 · Bekendtgørelse om VE-bonusordning til naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

BEK 554/2026 Art. 14

Skriftlig meddelelse om offentligt møde og orienteringsmateriale om VE-bonus

Van krachtOfficiële tekst

Den skriftlige meddelelse om det offentlige møde og orienteringsmaterialet til det offentlige møde, som opstiller skal udarbejde og have godkendt efter lov om fremme af vedvarende energi § 9, stk. 1, 3 og 6, og bekendtgørelse om værditabsordningen, salgsoptionsordningen og taksationsmyndigheden, skal som minimum indeholde følgende oplysninger om VE-bonusordningen: 1) En liste og oversigtskort over, hvilke beboelsesejendomme som er registeret til beboelse i BBR, der er helt eller delvis beliggende i en afstand af op til a) otte gange vindmøllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, og b) 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. 2) Et tilbud til de husstande, der er omfattet af § 4 om udbetaling af VE-bonus. Hvis en alternativ placering af projektet foreligger, når brevet udsendes til det offentlige møde, kan tilbuddet til husstandene være betinget af, at beboelsesejendommenes beliggenhed opfylder betingelserne i nr. 1 i forhold til den endelige placering af anlægget. 3) Dato for frist for husstandenes meddelelse af accept af tilbud om VE-bonus, jf. § 15.

Stk. 2. Energistyrelsen udarbejder listen og oversigtskortet i stk. 1, nr. 1, til opstiller.

Stk. 3. Energistyrelsen indhenter de nødvendige ejendomsoplysninger til brug for udarbejdelse af listen og oversigtskortet i stk. 1, nr. 1, herunder fra GIS og Datafordeler.dk.