Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 549/2026 · Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

BEK 549/2026 Art. 2

Oplysning om pensioner m.v.

Van krachtOfficiële tekst

Indbetaling på en pensionsordning efter lovens § 74 j, stk. 8, skal indgå i opgørelsen af pensionen efter § 1. Indbetalingen skal indgå med enten den beregnede livsvarige årlige ydelse eller den indbetalte sum. Hvis indbetalingen foretages efter, at medlemmet er gået på efterløn, lægges værdien af indbetalingen efter lovens § 74 j, stk. 8, til den pensionsopgørelse, som medlemmet fik foretaget ved overgangen til efterløn. Foretager et medlem flere indbetalinger, skal der for hver indbetaling foretages en ny opgørelse. Opgørelsen skal have virkning fra den 1. i måneden efter tidspunktet for indbetaling til pensionen.

Stk. 2. Hvis et medlem i overensstemmelse med pensionsordningens aldersvilkår får udbetalt pension mellem det 60. år og efterlønsalderen, skal disse udbetalinger tillægges pensionsopgørelsen, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 3. Medlemmet har pligt til at holde a-kassen underrettet om indbetalinger på en pension efter lovens § 74 j, stk. 8, og udbetalinger jf. stk. 2, der efter lovens § 74 k skal medregnes i beregningsgrundlaget.

Stk. 4. A-kassen sender den nye opgørelse efter § 1, stk. 1, til medlemmet. A-kassen skal vejlede medlemmet om, hvilken betydning de indberettede pensioner m.v. har for medlemmets efterløn.