Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 542/2026 · Bekendtgørelse om forretningsorden for Offshoresikkerhedsrådet

BEK 542/2026 Art. 4

Van krachtOfficiële tekst

Tid og sted for Offshoresikkerhedsrådets møder fastsættes af formanden, der indkalder til møde mindst fire gange årligt. Møder kan dog aflyses i forbindelse med valg til Folketinget, eller – efter høring af rådet – hvis der ikke er tilstrækkeligt med sager til dagsordenen. Formanden kan herudover indkalde til ekstraordinært møde. Rådet skal endvidere indkaldes til møde inden en måned efter, at anmodning herom er fremsat, når mindst tre af rådets medlemmer retter skriftlig henvendelse til formanden herom med angivelse af det emne, der ønskes behandlet.

Stk. 2. Indkaldelse til møde skal ske skriftligt med mindst syv arbejdsdages varsel. I særlige tilfælde kan indkaldelsen dog ske med kortere varsel.

Stk. 3. Møder kan efter formandens bestemmelse afholdes som webmøder.

Stk. 4. Mødeindkaldelsen skal indeholde en dagsorden med angivelse af de sager, der kommer til behandling, samt det materiale, der skønnes nødvendigt for behandlingen i rådet. Materiale kan om nødvendigt fremsendes med kortere varsel, hvis formanden skønner det rimeligt.