BEK 533/2026 · Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)
BEK 533/2026 Art. 55
Behandling af ansøgninger om pension, hvor der er spørgsmål om ret til pension fra et andet land
For ansøgere om førtidspension med bopæl i udlandet er en del af grundlaget for vurderingen af ret til førtidspension en beskrivelse, som Udbetaling Danmark udarbejder efter principperne i § 3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, jf. § 5. I beskrivelsen indgår de forhold og omstændigheder, der kan oplyses af de udenlandske myndigheder og ansøgeren.
Stk. 2. Udbetaling Danmark foretager en vurdering af ansøgerens beskæftigelsesmuligheder efter danske regler svarende til, at ansøgeren var bosat i Danmark. Udbetaling Danmark tager stilling til, om ansøgeren efter danske regler vil have mulighed for at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i fleksjob.