Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 532/2026 · Bekendtgørelse om fleksydelse

BEK 532/2026 Art. 4

Tilmelding og udmeldelse af fleksydelsesordningen

Van krachtOfficiële tekst

Lovens § 2, stk. 1, nr. 4, kan fraviges efter reglerne i stk. 2 og 3.

Stk. 2. En person kan få beregnet anciennitet efter reglerne i stk. 4, hvis personen 1) er født før den 1. juli 1966, 2) på grund af en varig nedsat arbejdsevne ikke har kunnet opnå eller fastholde job på normale vilkår, og 3) har haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet via lønnet beskæftigelse, deltagelse i revalideringstilbud m.v.

Stk. 3. Det er en forudsætning for at være omfattet af stk. 2, at personen på grund af nedsat arbejdsevne ikke har mulighed for at opfylde betingelserne om anciennitet i lovens § 2 a. Der skal være betalt uafbrudt bidrag til fleksydelsesordningen fra den 1. juli 2001 eller fra den 1. i måneden efter den første visitation til et fleksjob.

Stk. 4. En person, der er omfattet af stk. 2, kan opfylde kravet til optjeningstid efter lovens § 2, stk. 1, nr. 4, ved uafbrudt indbetaling af fleksydelsesbidrag fra tilmeldingen til mindst fleksydelsesalderen. Den uafbrudte optjeningstid efter 1. pkt. skal mindst være 5 år.