Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 524/2026 · Bekendtgørelse om dokumentation for anciennitet i en a-kasse

BEK 524/2026 Art. 3

Van krachtOfficiële tekst

A-kassen skal registrere følgende: 1) Perioder (dato og år), hvori medlemmet har været medlem af en a-kasse. 2) Perioder (dato og år), hvori medlemmet har indbetalt efterlønsbidrag. 3) Om efterlønsbidrag er tilbagebetalt efter § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 4) Om medlemmet har fået efterlønsbidrag tilbagebetalt efter a) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), b) § 1 i lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller c) § 1 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022. 5) Om medlemmet har fået fleksydelsesbidrag tilbagebetalt efter a) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), b) § 4 i lov nr. 1671 af 26. december 2017 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller c) § 4 i lov nr. 876 af 12. maj 2021 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022. 6) Medlemmets forsikringskategori i medlemsperioden (fuldtids- eller deltidsforsikret), herunder datoer for ændringer. 7) Perioder (dato og år), hvori medlemmet har haft forsikringsperioder i et andet EØS-land, Schweiz, på Færøerne eller i Storbritannien. 8) For hvilken periode medlemmet har fået dispensation efter lovens § 74 a, stk. 5. 9) Perioder (dato og år) hvori medlemmet har været på bruttorevalideringsydelse omfattet af § 6 i lov nr. 276 af 12. maj 1999 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 10) Perioder (dato og år), hvori medlemmet har indbetalt fleksydelsesbidrag. 11) Bidragsfri perioder efter lovens § 74 a, stk. 3.