BEK 521/2026 Art. 4
Når fartøjer anvendes til professionel oplæring i sejlads, hvorunder en eller flere personer gennemgår et relevant forløb med henblik på at bestå en prøve i sejlads med den pågældende fartøjstype, skal dette ske under ledelse af en instruktør, der gør det muligt at udføre alle sejlads- og arbejdsopgaver sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Stk. 2. Den som er ansvarlig for at iværksætte aktiviteten har det overordnede ansvar og er som reder ansvarlig for at udarbejde en skriftlig sikkerhedsinstruks, der fastlægger instruktørens kvalifikationer og kompetencer i forhold til det niveau, oplæringen vedrører.
Stk. 3. Sikkerhedsinstruksen skal her foruden udfærdiges i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om mindre fartøjer, der medtager op til 12 passagerer.