BEK 497/2026 Art. 69
Restriktive foranstaltninger indeholdt i Rådets forordning (EU) nr. 833/2014 af 31. juli 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine
Artikel 5b, stk. 2a, i bilag 1, nr. 5, sættes i kraft for Grønland med følgende ordlyd: » Det er forbudt for russiske statsborgere eller fysiske personer, der er bosiddende i Rusland, fra den 31. maj 2026 direkte eller indirekte at eje, kontrollere eller bestride stillinger i de styrende organer i de juridiske personer, enheder eller organer, som er stiftet eller oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, og som leverer tjenester som omhandlet i stk. 2.«