Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 479/2026 · Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer

BEK 479/2026 Art. 4

Betingelser for anvendelse

Van krachtOfficiële tekst

Senest samtidig med markedsføring af fødevarer, der er tilsat vitaminer eller mineraler angivet i bilag 1, skal EU- eller EØS-producenten, EU- eller EØS-importøren eller andre, der er ansvarlige for første markedsføring i Danmark, fremsende oplysninger om anmelders navn, produktets navn, ingrediensliste og næringsdeklaration til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. dog stk. 2-8.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for ændringer i et produkts deklarerede indhold af vitaminer eller mineraler, hvis der allerede er fremsendt oplysninger om produktet i henhold til stk. 1, og de generelle tilladelser i bilag 1 er overholdt.

Stk. 3. Stk. 1 finder anvendelse for markedsføring af fødevarer, der er tilsat thiamin, biotin, pantothensyre, riboflavin og vitamin B12.

Stk. 4. Stk. 1 finder anvendelse for fødevarer, hvori salt, tilsat 2500 µg jod eller mindre pr. 100 g salt, indgår som ingrediens, når disse fødevarer er lovligt markedsført i et andet EU- eller EØS-land eller Tyrkiet.

Stk. 5. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for kødprodukter, hvori salt tilsat 5000 µg jod eller mindre pr. 100 g salt indgår som ingrediens, når disse kødprodukter er lovligt markedsført i et andet EU- eller EØS-land eller Tyrkiet.

Stk. 6. Stk. 1 finder anvendelse for fødevarer, hvori hvedemel tilsat 250 µg folsyre eller mindre pr. 100 g hvedemel indgår som ingrediens, når disse fødevarer er produceret og lovligt markedsført i et EU-land eller 3. land, fra det tidspunkt, hvor der er vedtaget lovgivning om obligatorisk folsyreberigelse af hvedemel.

Stk. 7. Stk. 1 gælder ikke for fødevarer, der indeholder ingredienser med tilsatte vitaminer eller mineraler, når de pågældende ingredienser allerede er notificeret i henhold til stk. 1.

Stk. 8. Stk. 1 gælder ikke for salt tilsat 20 mg jod pr. kg. salt anvendt i produktion af andet bagværk end brød og almindeligt bagværk produceret og markedsført i Danmark, når saltet også anvendes af virksomheden til produktion af brød og almindeligt bagværk i henhold til jodbekendtgørelsen.

Stk. 9. Permanent ophør af produktets markedsføring skal meddeles til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.