Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 479/2026 · Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer

BEK 479/2026 Art. 1

Anvendelsesområde og definitioner

Van krachtOfficiële tekst

Bekendtgørelsen finder anvendelse på tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer med undtagelse af følgende fødevarer: 1) Kosttilskud. 2) Modermælkserstatninger og tilskudsblandinger. 3) Forarbejdede fødevarer baseret på cerealier og babymad til spædbørn og småbørn. 4) Fødevarer til særlige medicinske formål. 5) Kosterstatninger til vægtkontrol. 6) Husholdningssalt og salt, som indgår i brød og almindeligt bagværk, der er tilsat 20 mg jod eller mindre pr. kg salt. 7) Fødevarer, hvori der indgår ingredienser og hvor disse ingredienser indeholder hvedemel, som er tilsat vitaminer eller mineraler. Dette forudsætter, at hvedemelet er produceret og lovligt markedsført i et EU-land eller 3. land med krav om obligatorisk tilsætning af de pågældende vitaminer og mineraler til hvedemelet. 8) Fødevarer, hvori der indgår ingredienser og hvor disse ingredienser indeholder salt, som er tilsat vitaminer eller mineraler. Dette forudsætter, at saltet er produceret og lovligt markedsført i et EU-land eller 3. lande med krav om obligatorisk tilsætning af disse vitaminer eller mineraler til saltet.