Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 478/2026 · Bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer

BEK 478/2026 Art. 6

Betingelser for anvendelse

Van krachtOfficiële tekst

Anmeldelse til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. § 5, skal indeholde oplysningerne angivet i bilag 3. Anmeldelsen vedrører tilsætning af de pågældende stoffer til det pågældende produkt. En anmeldelse anses først for indgivet, når samtlige relevante oplysninger er modtaget i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Stk. 2. Stoffer, der er anmeldt i overensstemmelse med § 5, må tages i anvendelse 6 måneder efter, at tilsætningen til det pågældende produkt er anmeldt til Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Stk. 3. Hvis anmeldelsen indeholder data, der allerede er vurderet og godkendt i et andet EU- eller EØS-land, må tilsætningen dog tages i anvendelse 3 måneder efter, at anmeldelsen er modtaget i Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis denne vurdering indgår i anmeldelsen, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan forlænge perioden i stk. 3 til 6 måneder, hvis der er begrundet behov herfor.

Stk. 5. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan fastsætte vilkår for anvendelse af stoffet, herunder at anvendelsen kun tillades for en begrænset periode, eller at stoffet kun må anvendes i visse fødevarekategorier.

Stk. 6. Et anmeldt stof må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i anmeldelsen.