Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 475/2026 · Bekendtgørelse om ledelse og styring af fondsmæglerselskaber m.fl.

BEK 475/2026 Art. 5

Bestyrelsens opgaver og ansvar

Van krachtOfficiële tekst

Ved opfyldelse af § 3, stk. 1, nr. 3, skal bestyrelsen løbende vurdere, om fondsmæglerselskabets politikker, jf. § 4, og retningslinjerne til direktionen, jf. § 6, afspejler fondsmæglerselskabets kompleksitet, risikoprofil, arbejdsområde og den risikotolerance, som bestyrelsen har fastsat. Vurderingen skal ligeledes afspejle fondsmæglerselskabets betydning i de lande, hvor der udøves aktiviteter. Hvis der er oprettet en risikostyringsfunktion, skal den risikoansvarliges rapport indgå i bestyrelsens samlede vurderingsgrundlag.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal desuden indeholde en stillingtagen til: 1) Væsentlige kilder til og virkninger af kunderisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget. 2) Væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget. 3) Væsentlige kilder til og virkninger af fondsmæglerselskabets risici, navnlig dem, der kan have betydelig negativ indvirkning på det til rådighed værende kapitalgrundlag. Dette omfatter, hvis det er relevant: a) Væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter. b) Sammenbrud hos kunder eller modparter, herunder koncentrationsrisici, der opstår som følge af eksponeringer mod centrale modparter, under hensyntagen til betingelserne i artikel 7 a i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre. c) Positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i råvarer. d) Forpligtelser over for ydelsesbaserede pensionsordninger. 4) Likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter for at sikre, at fondsmæglerselskabet opretholder tilstrækkelige likvide midler, herunder for så vidt angår håndtering af væsentlige risikokilder, jf. nr. 1-3. 5) Om fondsmæglerselskabet har et betryggende antal medarbejdere og kompetencer på risikobehæftede aktiviteter. 6) Om fondsmæglerselskabet har betryggende it-systemer. 7) Om fondsmæglerselskabet har betryggende procedurer for hurtig og effektiv kommunikation på tværs af fondsmæglerselskabet og koncernen.