BEK 460/2026 · Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til elektriker
BEK 460/2026 Art. 1
Erhvervsuddannelsen til elektriker har til formål at kvalificere elever og lærlinge til at kunne arbejde på el-tekniske bygningsinstallationer, elinstallationer til automation i industrien, på maritime elinstallationer og el-anlæg samt installationer tilsluttet forsyningsnettet. Elektrikeren planlægger, installerer, programmerer, integrerer, funktionsafprøver, dokumenterer, drifter og vedligeholder med fokus på energioptimering, kunders behov og brugsmønstre samt installationsdata.
Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat i uddannelsesordningen om erhvervsuddannelsen til elektriker for det speciale, som lærlingen har valgt, jf. stk. 3.
Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Elektriker 1. 2) Elektriker 2.
Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb på specialet elektriker 1, efter eux-model D, jf. bilag 5 til bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb.
Stk. 5. Grundforløbet kan ikke erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed.