Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 449/2026 · Bekendtgørelse om registrering af revisorer og revisionsvirksomheder, der ikke har hjemsted her i landet, i et andet EU-land eller i et EØS-land

BEK 449/2026 Art. 4

Fritagelse for registrering

Van krachtOfficiële tekst

Erhvervsstyrelsen kan fritage en tredjelandsrevisor eller tredjelandsrevisionsvirksomhed fra registrering i henhold til § 3 under forudsætning af gensidighed, jf. dog stk. 2. Efter anmodning skal tredjelandsrevisor og tredjelandsrevisionsvirksomheden dokumentere, at der foreligger gensidighed.

Stk. 2. Det er en betingelse for at blive fritaget efter stk. 1, at tredjelandsrevisoren eller tredjelandsrevisionsvirksomheden er underlagt systemer for offentligt tilsyn, kvalitetskontrol, undersøgelser og sanktioner, der er ligeværdige med kravene i revisorlovens kapitel 9.

Stk. 3. EU-Kommissionen træffer afgørelse om ligeværdighed efter stk. 2. Træffer Kommissionen afgørelse om, at ligeværdighedskriteriet ikke er opfyldt, skal tredjelandsrevisoren eller tredjelandsrevisionsvirksomheden registreres i henhold til § 3 senest 6 måneder efter datoen for afgørelsen.

Stk. 4. Indtil der foreligger en afgørelse efter stk. 3, træffes afgørelse om ligeværdighed af Erhvervsstyrelsen.