Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 367/2026 · Bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens anvendelse af administrative bødeforelæg på området for tobak, nikotin og alkohol

BEK 367/2026 Art. 5

Van krachtOfficiële tekst

Vedtages bøden inden den i bødeforelægget angivne frist, bortfalder videre strafforfølgning. Vedtagelsen af et bødeforelæg har virkning som en dom. Fristen kan efter anmodning forlænges af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2. Vedtagelse sker ved at underskrive en blanket, der er vedlagt bødeforelægget, og indsende denne til Erhvervsstyrelsen, ved at acceptere bødeforelægget digitalt eller ved betaling.

Stk. 3. Betaling af bøden kan ske ved elektronisk betaling eller ved benyttelsen af giroindbetalingskort, der er vedlagt bødeforelægget.

Stk. 4. Bøden opkræves af og betales til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen er berettiget til at tillade afdragsvis betaling af eller henstand med betaling af den vedtagne bøde.

Stk. 5. Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.