BEK 367/2026 Art. 2
Følgende overtrædelser af bestemmelser i lov om tobaksvarer m.v. kan søges afgjort ved bødeforelæg, jf. § 1: 1) Manglende indberetning til Erhvervsstyrelsen af tobaksvarer, jf. § 3, stk. 1. 2) Manglende indberetning af tobakssurrogater, jf. § 3 a, stk. 1. 3) Mærkning med oplysninger om tobaksvarens indhold af nikotin, tjære eller kulilte, jf. § 20, stk. 2. 4) Manglende entydigt identitetsmærke på tobaksvarer, jf. § 22 a, stk. 1. 5) Manglende registrering hos Erhvervsstyrelsen inden markedsføring af tobaksvarer ved fjernsalg på tværs af grænser, jf. § 23, stk. 1. 6) Manglende alderskontrolsystem ved fjernsalg af tobaksvarer, tobakssurrogater og urtebaserede rygeprodukter jf. § 24, stk. 1.