Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 349/2026 · Bekendtgørelse om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

BEK 349/2026 Art. 41

Udbetaling

Van krachtOfficiële tekst

I tilfælde, hvor pensionen er udbetalt eller bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut for perioden efter pensionistens dødsfald, skal beløbet kræves tilbagebetalt af den ansvarlige myndighed efter reglerne i stk. 2-4.

Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen skal tilbageføre pension for perioden efter pensionistens dødsfald, hvis pensionen er bogført på pensionistens konto i et pengeinstitut, dødsfaldet indtræder inden dispositionsdagen og både tilbagekaldelsen og den faktiske tilbageførsel kan ske inden dispositionsdatoen. For personer med fast bopæl i udlandet kan tilbageførsel ske også efter dispositionsdatoen.

Stk. 3. Hvis pensionen ikke kan tilbageføres efter stk. 2, skal Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kræve det for meget udbetalte tilbage efter reglerne i lovens § 31, stk. 6 og 7.

Stk. 4. Udbetaling Danmark og kommunalbestyrelsen kan opgive krav på tilbagebetaling efter stk. 3, hvis beløbet må anses for uerholdeligt, eller de økonomiske og administrative omkostninger ved afkrævningen står i misforhold til tilbagebetalingskravet.