BEK 330/2026 Art. 3
Anvendelsesområde
Opkrævning er de skridt, en a-kasse skal tage for at få en skyldner til at betale en gæld til a-kassen. Proceduren i §§ 6-11 skal følges, hvad enten a-kassen har ret til refusion for kravet eller ej.
Stk. 2. Hvis tilbagebetalingen af et statskrav misligholdes, skal det oversendes til restanceinddrivelsesmyndigheden (herefter kaldet RIM), som står for inddrivelsen. §§ 12 og 13 regulerer forholdet mellem a-kassen og RIM.
Stk. 3. Misligholdes tilbagebetalingen af et krav, som a-kassen ikke har ret til refusion for, træffer a-kassen beslutning om den retslige inddrivelse af kravet.