Rechtsbibliotheek en dossieranalyse · Oostenrijk · België · Europese Unie
LAWxPERT Aanmelden Gratis account

BEK 311/2026 · Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser

BEK 311/2026 Art. 24

Særlig godkendelsesprocedure for professionsmasteruddannelser på professionshøjskolerne

Van krachtOfficiële tekst

Professionshøjskolerne ansøger Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om godkendelse af nye udbud af professionsmasteruddannelser, jf. § 3 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Stk. 2. Det er en betingelse for at kunne søge i den særlige godkendelsesprocedure, at professionshøjskolen er positivt institutionsakkrediteret.

Stk. 3. Forud for indgivelsen af ansøgning om godkendelse, jf. stk. 1, skal professionshøjskolen sikre, at den ansøgte uddannelse ligger inden for lovgivningens rammer, herunder relevant uddannelsesbekendtgørelse og adgangsbekendtgørelse m.v.

Stk. 4. Ansøgning indgives digitalt til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som på styrelsens hjemmeside offentliggør de nærmere krav til indhold af ansøgning og frister for indgivelse af ansøgning. Ansøgningerne offentliggøres efter ansøgningsfristens udløb.

Stk. 5. Ansøgning om godkendelse af nye udbud af professionsmasteruddannelser, jf. stk. 1, skal bl.a. indeholde grundoplysninger om uddannelsen, herunder udbudssted, adgangskrav, fagbetegnelse, titel, længde, sprog og censorkorps m.v. samt kort beskrivelse af hvordan aftagere og øvrige relevante interessenter har været inddraget i udformningen af uddannelsen, til brug for legalitetskontrol og godkendelse, takstfastsættelse og ministeriets uddannelsesregister for videregående uddannelser. Styrelsen kan fastsætte endelig frist for indgivelse af nødvendige oplysninger til behandlingen af ansøgningen.